Har du nogensinde ønsket at få din bedstemors petroleumslampe til at lyse igen og fejlede på grund af mangel på reservedele?? Har du stadig det kortfattede "Der er ikke!' i sælgers øre, når du bad om et specialfly eller krævede en enkelt skrue? Så er du hos Chr. Weimeister korrekt.
Den sparsommelige, men stadig tilstrækkeligt oplyst salgslokale er fyldt med varer af enhver art. Holz- og gummihammer, Petroleumslamper, Sav og fløjter dingler fra loftet. I, Før, på disken og på hylderne: skruetrækker, mejsel, lommekniv, Slotte, nøgle, fly, pærer, To af os, tang, målebånd, Bor og forsænk nu skruehuller, termoflasker, skruenøgle, Skibsmodeller og uendeligt meget mere – et kaos, som der står i bogen. Ved første øjekast. For det andet åbenbarer en subtil orden sig.
Herre over det ordnede rod af ca 19000 Artikler er Andreas Dörflein. Med et lille hold leder han Christian Weimeisters "Eisenkrämerei", denne institution på Hamborgs bredder af Elben nær St.-Pauli-Landungsbrücken. Som om han var der, fortæller Dorflein: "Hvis ,Krischan' Weimeister hans firma 1908 Grundlagt, den gamle Elben-tunnel var netop ved at blive bygget. Han solgte en masse isenkram og værktøj der. Ellers var en på skibet- og fiskeri forsyninger specialiseret. Fra positionslampen til rygeren var der alt her, indtil 1970'erne endda husholdningsartikler.” Weimeister er stadig skibshandler for flere rederier i dag. Klog effektivisering af sortimentet og specialisering præger forretningens historie. Når det kommer til værktøj, er fokus i dag på træbearbejdning. Bor og forsænk nu skruehuller, mejsel, Klüpfel, akser, udskæringskniv, "Eisenkrämerei" tilbyder fly og skrabere i næsten uendelige variationer. Forsigtige ændringer og klare afgrænsninger - ingen elværktøj - fungerer stadig med succes i dag.
Claus Albers har været en del af teamet i to år: „Ich
vil gerne blive her indtil pensionering. Kunderne er søde, og jeg har det også meget sjovt med sortimentet som sælger.”
Et katalog har i ti år også givet ikke-hamburgere et indblik i vareudvalget. Ordrer fra hele Tyskland og udlandet ender hos Ursula Jessel. Sammen med sin mor Hildegard sammensætter hun pakker og pakker til forsendelse.
Christian Weimeisters "Eisenkrämerei" har længe været tilgængelig på internettet. »Sådanne innovationer skal være, man må ikke lukke sig for dem", siger Andreas Dörflein.
Også når det kommer til formodede utidige ting, er det magiske ord "Weimeister". ”Sidste år var der et sandt boom i gulvkoste. For gulvbrædderne i gamle bygninger bliver i stigende grad slebet ned og efterladt uden tæppe, gulvkoste blev pludselig efterspurgt igen. Vi kunne tilbyde dem.” Dörflein er glad. Dette gør den særlige funktion tydelig, der kendetegner "Eisenkrämerei" den dag i dag: Service. Kundeservice blev allerede praktiseret her, før der overhovedet var et ord for det. "Jeg har det stadig lige så sjovt i dag, som jeg havde før 20 flere år", siger Andreas Dörflein, og du kan se det, at han ser ethvert kundespørgsmål som en udfordring. ”Skruer fås selvfølgelig også hos os enkeltvis og hvad der ikke er på lager, vil blive indkøbt hurtigst muligt. EN ,Vi har det ikke.' Vi har det ikke."
Det gælder også petroleumslamper. Denne specialitet i huset er synligt hyldet mange steder. Modeller fra kendte producenter i klassiske og moderne former, selvfølgelig i alle størrelser og inklusive tilbehør, lader intet tilbage at ønske. Ud over ekspertrådgivning får hobbyfolk også en bred vifte af erstatninger- og sliddele.
Men hos Weimeister er det ikke kun overfloden af varer, der fanger, rådgivning- og servicekvalitet. Hvilket siden 1930 næsten uændret butiksindretning udstråler en helt særlig charme, især den mørkebrune væg fra næsten 600 skuffer. De er et sandt skattekammer for utallige små dele. Hængsler og vinkler i alle størrelser, møbelbeslag, Hækl alt Art, ventilationspaneler – Fra spidsen af en vandrestav til et hulslag, der er mere at opdage her, end nogen skattejæger ville have troet muligt. Andreas Dörflein kom først ind i forretningen som barn med sin far, der arbejdede i havnen. Den lille dreng kunne næsten ikke se over disken, men blev straks fascineret og fanget af den særlige atmosfære. Senere, da han var skoledreng, brugte han flere dage på at tælle skruer under mangt en opgørelse. Under chefen Maria Brüning, en født Wei-meister, og hendes mand Jens begyndte 1983 hans læretid.
I alle årene i butikken har Andreas Dörflein ikke kun udforsket hver eneste skuffe ned til sidste hjørne, Var, Lær kunder og leverandører at kende, men frem for alt husets særlige ånd. Ingen kundeanmodning er for lille og næsten ingen indsats for stor. Så det er ikke overraskende, at Andreas Dörflein 1992 blev administrerende direktør efter yngre leder Klaus Brünings tidlige død. Skønt i april 2002 den sidste Weimeister af denne linje døde med Maria Brüning, grundlæggerens ånd er stadig i live. Fordi man stadig hører kunderne sige: „Schön, at du aldrig bliver skuffet over Weimeister.”