I middelalderen, det med Romerrigets sammenbrud (476 n. Chr.) startet og omkring 1000 holdt år, ændrede billedet i Europa, at folk er lavet af ulve. Folk så ulven som en skrigende rasende rabiat, som repræsentant for djævelen eller som varulv, hvordan man behandler et menneske, som bliver til en frygtelig nat, forvandlet til et ulvlignende væsen, hedder. Ulve blev rapporteret oftere og oftere, kæledyrene rev, og for første gang af overgreb på mennesker. For første gang blev der organiseret rigtige ulvejagter, hvor dyrene nådesløst blev forfulgt og dræbt.
Samtidig tegner mange datidens fabler dog et helt andet billede af ulven, I dem er han på den ene side beundret med respekt, på den anden side også latterliggjort og foragtet. Vores billede af ulve er stadig formet af dem i dag. Der er den klodset dumme Isegrim, den igen og igen fra den meget mindre, men den snedige ræv Reinecke er overlistet. Det ser ud til, at datidens folk netop gjorde det, hvad de frygter mest, også latterliggjort. Måske så de endda sig selv som den lille ræv, som takket være sin klogskab kommer sejrrig ud af kampen med den overvældende natur.
Hitler og ulven
Nationalsocialismen giver os et helt andet billede, hvor ulven var af stor betydning i propagandaens tjeneste. Hitler selv blev kaldt "Ulv" blandt venner, kommanderede sine tropper fra "Wolfsschanze"., sendte hele "ulveflokke" fra ubåde mod fjenden og jagtede til sidst "ulvefuglene", de yngste medlemmer af Hitlerjugend, i krigen. Ulven blev betragtet som et symbol på "lederens" ubegrænsede styre. Hvordan alfaulven angiveligt leder sin flok til alles bedste, "Führer" Adolf Hitler gik også foran sit folk som den store ledende skikkelse. Og hvordan flokkulvene angiveligt skal være ubetinget underordnet denne leder, det samme gjaldt for tyskerne, at følge "lederen" uanset konsekvenserne. Hvilken skør fejltagelse!