Alle holder sig til denne magtbalance – næsten altid. For nogle gange er der alvorlige slagsmål mellem to eller flere flokmedlemmer. Især to situationer kan blive kritiske: Når det kommer til den højeste position i hierarkiet, og når individuelle flokkemedlemmer bliver "piskedrengen" og skal bortvises fra flokken.
Det første tilfælde er meget sjældent. De to mest seniorer i flokken, alfa-ulven og alfa-hun-ulven (se midterste tekst), støtte og forebygge hinanden, at en af deres efterkommere bestrider deres holdning.
Men en dag vil selv den stærkeste ulv blive svag. "Kronprinsen" ser sin chance og angriber; forsigtig i starten, senere mere og mere åben og aggressiv. Den gamle han kan ikke modstå disse angreb, Endelig er der en magtkamp, som er et spørgsmål om liv og død. Dyrene bider uhæmmet i hinanden. Andre dyr er ofte med, ikke mindst alfaulven. Men hun kommer ikke alfahannen til undsætning, men "kronprinsen". Sammen angriber de den gamle mand rasende, og hvis han ikke kan flygte i slutningen af kampen, han vil blive bidt ihjel.
Denne adfærd kan virke grusom, men fra alfa-ulvens og de andre flokmedlemmers synspunkt giver cs perfekt mening. Ingen nyder godt af en stadig svagere flokleder, mindst af alt alfaulven selv, som har brug for en stærk partner til sig selv og sine børn. En dag kan hun have det på samme måde. Naturen kender ingen medlidenhed.
I det andet tilfælde ramte de uhæmmede angreb et særligt svagt medlem af flokken. Det er mest en hun, der har nået seksuel modenhed og er undertrykt som en rival til alfa-hunnen. Selv "yobs" i flokken kan godt lide at drage fordel af dette, A'et- op til to år gamle ulve. De går ikke glip af nogen mulighed for skænderier og når de angriber i en gruppe, de er modigere end de er alene og i sidste ende kan de faktisk drive den stakkels "piskedreng" ud af flokken. Sådanne udstødte forbliver i flokkens slæb i en tid, men på et tidspunkt går de deres egen vej.
Ranglisten
Der er to hierarkier i en ulveflokke, en til hannerne og en til hunnerne. Øverst ses alfahannen (EN) og alfaulven (B). Disse er normalt de to ældste dyr i flokken.
Da alfaulven ikke tolererer andre kønsmodne hunner ved siden af sig i flokken, der er som regel kun unge hunner (C) under hende. Hannerne er derimod mere kompatible med hinanden. Det sker ofte sådan, at der under alfahannen er andre kønsmodne hanner (D) stå, som deltager i fællesjagterne og opfostringen af hvalpene.
Efter de voksne dyr følger den ene- op til to år gammel, endnu ikke kønsmodne dyr (E). De har ofte en lignende placering indbyrdes, da det gælder hele besætningen. De har en "lille alfahan" og en "lille alfahan".
I bunden af ranglisten, faktisk lidt udenfor, stå hvalpene (F).