Emnet wellness har kun været omtalt af dette udtryk i få år, men det betyder selvfølgelig ikke det, at begreber, rettet mod menneskers velbefindende, ville have været ukendt i tidligere århundreder. Ideen, at det er en kunst, nogle gange ikke noget at gøre, er forholdsvis gammel. Den engelske forfatter Laurence Stern, en kendt kunstner fra 18. århundrede, allerede sagt: "Ingen steder anstrenger folk sig mere end i jagten på afslapning."
Hvis du går ind og ser på dig selv, hvordan du har brugt de sidste dage og uger, så mange mennesker vil nok komme til samme konklusion, at dette gamle udsagn er mere sandt i dag end nogensinde.
Vi har aftalekalendere, som vi tilrettelægger vores fritidsaktiviteter med, og næppe et spil, Næsten ingen sport eller anden distraktion kan organiseres, helt uden stress.
Sikkert, stressen skyldes faktisk hverdagens krav – hvis vi ikke havde andet at lave, end at sørge for vores distraktion, så vores liv ville helt sikkert være ubekymret og behageligt, og sandsynligvis også stressfrit. Det tror vi i hvert fald på.
Faktisk gør Stern det samme om den aristokratiske klasse i det gamle Europa, som stadig havde sine rødder i middelalderens feudale samfund, og som derfor nogle gange ikke havde nogen økonomisk frygt og intet overskudsarbejde.
Hvad gjorde disse privilegerede mennesker dog? De hvilede sig ikke hele dagen - selvom de selvfølgelig tog en forbløffende grad af egenomsorg for tiden - men ledte efter forskellige erhverv og opgaver, hvilket i sidste ende betød stress igen.
Husk venligst, de positive aspekter af stress, og de forstår måske denne adfærd bedre – fordi stress får os til at føle det også, at være værdifuld og vigtig, selvom du ikke kan sige det med sikkerhed, er at antage, at det samme gjaldt vore forfædre. som ikke havde noget at lave, som ingen ville se – hvordan kunne sådan en være vigtig?
Det var altid kun samfundets outsidere, som på denne måde adskiller sig fra alle krav (vendte det positive såvel som det negative væk), og det er præcis sådan, de blev set af andre mennesker, selvfølgelig.
Selv i dag er det ikke nødvendigvis forkert – hvem ville have tænkt på det, annullere alle aftaler, kun at tænke på dig selv og at ligge på sofaen eller i hængekøjen fuld af fritid?
De få timer, når du har tid til det, kan spredes over mange uger, og man ville sjældent få ideen, nem at tage sig af, at man har flere af dem – for de sociale forpligtelser venter allerede, fordi du dyrker en sport eller en hobby eller af andre årsager.
Og det er ikke altid baseret på overbevisning, at det er den mere behagelige mulighed, at jage fra en date til en anden - det er også på en måde et socialt krav i vores spil for opmærksomhed og prestige.
Hvem ville, når han møder sine kollegaer igen efter weekenden, svar selvsikkert på det ofte stillede spørgsmål om weekenden, at han gjorde "ingenting".?
Selv i dag – i wellness- og afslapningstiden – foretrækker man at holde lediggang for sig selv, og hvis du tager dig tid til at slappe af, så skovlede man dem fri - for det "skulle" bare være.
Måske skal det bare være oftere? Men det vil vi næppe indrømme, fordi vi var bange, bliver fejlbedømt af vores bekendte og venner som "kedelige"..
kanosejlere, Styrkeatleter og kartkørere er meget åbne omkring deres passioner, som de har forfulgt i weekenden – det gør sofakartofler bestemt ikke.
Førhen kom lediggang dog sammen med forpligtelser, som du måske har læsset op på i jagten på afslapning, også mange positive sider, som endda holdt ud med hensyn til social prestige - at gøre ingenting var også et tegn på det til en vis grad, at du havde råd til det, Ingenting at lave. De feudale rødder i det gamle samfund før den franske revolution anerkendte bestemt en påskønnelse af privilegeret fødsel, hvilket normalt var en forudsætning herfor, at du måske endda har råd til det i en ung alder, Ingenting at lave. Populære og respekterede arketyper af lediggangeren var ikke den eneste litterære type af "flaneur" eller "dandy"., som forstod det ned til mindste detalje, vant til at lave ingenting.
Det er måske ikke tilfældigt, at vi ubevidst husker sådanne gamle "dyder"., som skal revurderes på grund af deres sociale rødder, som ikke desto mindre har en vigtig og frem for alt positiv effekt på menneskers velbefindende.