God isolering sparer energi og skåner miljøet. Vi forklarer, Hvad handler dette svære emne helt præcist om?.
Varmeisolering af huse bliver stadig vigtigere. Siden januar 1995 den nye varmeisoleringsbekendtgørelse stiller skærpede krav til varmeisolering, at reducere energiforbruget og beskytte miljøet. Hvad sker der egentlig med varmen? Hvorfor og hvor flygter hun hen??
På en vis tid strømmer en vis mængde varme gennem forskellige byggematerialer med forskellige hastigheder. Du kan ikke "låse dem inde" et sted. For det flyder altid – fra varmt til koldt.
Det betyder for huse, at varmen strømmer indefra og ud om vinteren og omvendt om sommeren. Isoleringen forsinker varmestrømmen, bremser varmestrømmen. Jo større denne forsinkelse er, jo længere varmen bliver i bygningen.
Der er tre typer varmestrøm: strålingen, konvektion og ledning. For den termiske beskyttelse af et hus er den termiske ledning, hvor varmen vandrer gennem byggematerialet, særligt vigtigt. Isoleringsmateriale leder varme dårligere end f.eks. Aluminium, som næsten ikke yder modstand mod varmestrømmen.
For at få nøjagtige værdier til beregninger, standardiserede målesystemer blev indført: Den grundlæggende værdi er den termiske ledningsevne X (tale: Lille Lambda) men. Det angiver mængden af varme, der passerer gennem en kubikmeter terning af et stof på en time, når temperaturforskellen på de to overflader 1 Kelvin (1 Grader celsius) beløber sig til.
vand: isoleringens fjende
Hvis du nu ved det, hvor meget varme kan passere gennem et en meter tykt lag stof, kan også beregnes, hvor meget der passerer gennem en given tykkelse af et materiale. Hvis du dividerer den termiske ledningsevne med antallet af materialetykkelsen, den termiske transmittansværdi A opnås (tale: Grand Lambda). Den termiske ledningsevne af forskellige stoffer er forskellig, så de er også kendetegnet ved varmetransmissionen.
Når man vurderer de termiske egenskaber af byggematerialer, er det ikke kun af interesse, hvor meget varme en komponent slipper igennem, men frem for alt, hvor meget modstand den giver til varmestrømmen, Det betyder, hvor meget det isolerer. Denne isoleringsevne udtrykkes ved den termiske isoleringsværdi. Det er den gensidige af varmeoverførselskoefficienten: 1/EN. udvendige overflader af huse, d.h. vægge og tagkonstruktioner, består af flere lag byggematerialer, hver har en forskellig termisk modstand. Udover materialerne skal varmen også overvinde såkaldte luftgrænselag. Begge typer modstand, materiale og luft, er opsummeret i beregningerne for termisk modstand 1/K. Jo større denne værdi, jo bedre er varmeisoleringsevnen af hele komponenten.
Den termiske isoleringsevne z. B. af et tag kan blive påvirket, hvis vand trænger ind i komponenten, fordi fugt er varmeisoleringens største fjende. Vand kan trænge ind i den termiske isolering på to måder: på grund af utætheder i byggematerialerne (væg revner, utætheder) eller ved kondensering af vanddamp. Det sker igen og igen, især i fugtige rum som badeværelser og køkkener, at det våde, varm indre luft trænger ind i komponenterne, køler der ned på grund af den lavere udetemperatur og frigiver den medførte vanddamp til komponenterne. Fordi vand er et tæt stof i fysisk forstand, det øger da også tætheden af den termiske isolering og reducerer den termiske isoleringsevne af isoleringsmaterialet. Ved konstruktion af sådanne komponenter skal det termiske isoleringslag derfor også forsynes med en dampspærre (PE- eller metalfolie) at blive beskyttet, for at forhindre indtrængning af fugt.