REPRODUKTIONEN
En stor del af vores populære stueplanter, kender z. B. cyclamen, cinerarien, Pantoffelblumen, primula mv., opdrættes ved at så spiredygtige frø. Såningen kaldes generativ (seksuel) udbredelse.
Derudover spiller det vegetative aspekt også en rolle i dyrkningen af indendørs planter (aseksuel) spredning spiller en vigtig rolle. Denne procedure bruges generelt til alle arter, for hvilke frø er vanskelige eller umulige at få, eller hvis udvikling fra såning til blomstrende potteblomster eller dekorative bladplanter tager lang tid. Endvidere opformeres alle sorter eller sorter vegetativt, der ikke rigtig kommer tilbage fra frø, d. h., i tilfælde af generativ formering, forældrene i deres ønskede
egenskaber ville ikke være de samme. I blomstrende planter, som har mistet evnen, producere levedygtige frø, sådan her f.eks. B. er tilfældet med en række af de dobbeltblomstrende sorter, vi er helt afhængige af vegetativ formering. Men det kunne mange kultivarer, som førhen skulle reproduceres aseksuelt, da de ikke er ensartede, producerede afkom svarende til moderplanterne, kan forbedres ved at avle for frøægthed. Dette er f.eks. B. i hybrider af den farvede brændenælde (Coleus blümei Benth.) og navnevarianterne af Kalanchoe (Kalanchoe blossfeldiana v. Poelln.) eller den afrikanske viol (Saintpäfilia ionantha Wendl.) sagen.
Er begge (vegetativ og generativ) muligheder for reproduktion, så vælger du formeringsmetoden, hvormed et specifikt kulturelt mål kan nås hurtigere og mere pålideligt. I vuggestuer bestemmer forretningsmæssige overvejelser ofte beslutningen om at vælge den ene eller den anden metode. Generelt kan kun vegetativ formering komme i betragtning til dyrkning af planter indendørs. Så du kan bruge underjordiske planter, forgrenede stammedele – som hende f.eks. B. Bogenhanf (SanseVieria), Schildblume (Hav det sjovt) og mange andre smukke lagner- og blomstrende planter - formerer sig ved deling ved ompotning. En række af vores indendørs planter danner såkaldt Kindel (med. B. sideskuddene på kaktusser og siderosetter på bromelia), datter løg (med. B. ridderstjerne) eller avlsplanter (med. B. Brutblatt) og luftløbere (med. B. sværdbregne), det – adskilt fra moderplanten – hurtigt til nye, dyrke selvstændige planter.
I havebrug udføres vegetativ formering oftest ved stiklinger (ofte fejlagtigt kaldet udløbere) udført. Disse er specifikke, adskilte dele, det, plantet i fugtigt underlag, danne rødder. Alt efter hvilken del af planten der anvendes, skelner vi mellem topstiklinger ved formering af stiklinger, stilk stiklinger, Bladstiklinger og øjenstiklinger. Hovedstiklinger er skudspidser, hvilken i hvert fald 2 efterlader trænede blade. Stængelstiklinger er vundet, af stammerne (trin) brydes ned i fingerlange stykker, hvor hvert stykke kun 1 ark skal have. Bladstiklinger er modne blade, som skæres og stiftes med et stykke pind. Efter alt, består øjenstiklinger af en veludviklet, sovende øje (en bladaksillær knop, der ikke er kommet frem), som du skærer ud med et stykke bark og stak ind i underlaget. Ved bladstiklinger z. B. Usambaraveilchen, Blattbegonia, Buehamp og mange sukkulenter forplantede sig, hvor ved enkelt bue hamp- og begonia-arter kan endda kun dele af et blad bruges.
Sidstnævnte formering er dog ikke mulig indendørs, og med en række planter bør formering med hoved- og stængelstiklinger uden for drivhuset også give vanskeligheder. Mere detaljeret information om de mulige formeringsmetoder og deres anvendelse i rummet kan findes under overskriften "Dyrkning" for de beskrevne plantearter.