Med bytte som elge, Hjorte eller råvildt er stadig på størrelse med en ulveflokke 100 til 200 Kvadratkilometer – det er lige så stort som hele den bayerske skovs nationalpark. Ulve kan ikke altid og overalt forsvare et sådant område mod ubudne gæster. Men de kan sætte deres præg her, sige, at denne station er optaget. Især de voksne hanner hæver benet ved enhver lejlighed og markerer deres krav på dette område med urinstænk. Det har amerikanske forskere fundet ud af, at ulve for det meste vandrer langs deres territoriums grænser og markerer meget her. Det samme gør naturligvis ulvene fra naboområderne. Ægte "veltrampede" grænsemarkeringer løber gennem landskabet, hvor ulvene hyler særligt ofte.
Så hvad er grænseposter og barrierer langs grænserne hos os, er duftmærker med urinstænk på ulve, det – samt grænser – ikke let kan overskrides. De fleste af dem er unge ulve, invadere et naboområde – på jagt efter bedre jagtområder, for en partner eller måske bare af nysgerrighed. Alt går godt det meste af tiden, fordi bydelsejerne kan være på vej andre steder. Men hvis den ubudne gæst bliver opdaget, angrebet følger straks. Især den ældre mand er vred. Sammen med de andre voksne medlemmer af flokken kaster han sig ukontrolleret over den ubudne gæst. Kan han ikke redde sig selv ved at flygte?, dræbe ham på stedet og – skulle de være sultne – spise ham op.
Under jagten invaderer nogle særligt aggressive unge hanner det fremmede territorium, hvor de straks vil blive angrebet. Så kom der forstærkninger fra begge sider, og alt ser meget truende ud. Kun godt, at ulve dybest set er kujoner er derfor ligefrem “grænsekrige", som vi kender dem fra mennesker, Sjælden. Ulvene begrænser sig normalt til vildt truende udseende på sikker afstand. Ikke desto mindre bliver en stor lighed mellem ulv og menneske også tydelig her. Som storvildtjægere lever begge arter i grupper på et fælles jagtområde, som de resolut forsvarer mod rivaler.
Hvorfor ulve (som hunde) elsker at tumle sig i ildelugtende ting, det er ukendt. Måske vil de camouflere sig selv til jagt eller holde flåter fra nakken.