Fire ud af fem huse i Tyskland har brug for for meget varmeenergi. De gule områder på termografien viser, hvor varmen slipper ud. Opskriften: Forbedring af isoleringen af klimaskærmen! Vi siger, hvad så.
Hamborgs energikonsulent Hermann-Michael Hell formulerer det i en nøddeskal: ”Når jeg analyserer gamle bygninger, finder jeg det igen og igen, det næsten altid ved hjælp af varmerenoveringer eller investeringer i varmeisolering 50 procent energi kunne spares."
Private husholdningers besparelsespotentiale, det alligevel 30 procent af det tyske energiforbrug, så det er kæmpe stort. Men det viser de seneste års erfaringer også, at forhastede handlinger fra tørstige gør-det-selv-folk (eller dårligt udførte tiltag af håndværkere) mere skade end gavn. Problemet: Skimmelsvamp i gamle bygninger, der er blevet termisk isoleret. Årsagen: En ændring i bygningsfysikken på grund af termisk isolering – dette er særligt almindeligt, hvis der kun blev installeret nye varmeisoleringsvinduer – og manglende ventilation. Før istandsættelsen sikrede de utætte ruder tilstrækkelig luftudskiftning, derefter kondenserer fugten på kulden, uisolerede ydervægge. Disse er ideelle forhold for skimmelsvamp. Så lad os isolere os syge? Energirådgiveren er uenig: „Gesundheitsprobleme entstehen nicht durch die Wärmedämmung an sich, men fordi det var forkert planlagt eller udført. Korrekt ventilation er dog vigtig.” Enstemmig udtalelse fra hygiejnerne, lavet af polystyren, er fastgjort til undersiden af kælderloftet og omkostninger mellem 20 og 30 Euro pro qm. Det er nemt, fordi isoleringen bare er limet til loftet.
YDERVÆGGE
Den ydre hud af et hus er udsat for temperaturudsving og vejrets påvirkninger. Er der en renovering i gang her?, er det værd, tænk på isolering. Et hus mister en stor del af sin varme gennem sin ydre skal. Dette er de fire mest almindelige metoder:
Det varmeisolerende kompositsystem (såkaldt perimeterisolering) består af isoleringsplader, som limes og dowelles direkte på den eksisterende udvendige puds. Den er velegnet til alle pudsfacader. Kvadratmeterprisen for denne "termiske hud", fra 14 cm tykke paneler lavet af mineraluld eller hårde skumpaneler (polystyren) består, er omtrent imellem 100 og 125 Euro.
Den bagventilerede gardinvæg består af en underkonstruktion, som sættes direkte på væggen, samt fra selve isoleringsmaterialet i hullerne. Det sørger ventilationen bagpå, at fugt kan tørre ud. Gardinvægge er prissat fra 150 til 225 euro per kvadratmeter dyrere, men muliggør også interessante facadedesigns. Isoleringen skal trækkes ind i vinduesåbningen, for at undgå kuldebroer, isoleringstykkelsen skal være mindst 12 cm.
En opfyldning af luftlaget anbefales til to-fløjet murværk, som det er normalt i Nordtyskland. For eksempel bruges "Perlite" til dette, et mineralsk bulkmateriale, som blæses mellem murens to skaller og dermed fylder hullet. Denne metode opnår ikke helt den termiske beskyttelse af en termisk hud, men er væsentligt billigere (med et luftlag af 6 cm tykkelse imellem 20 og 30 Euro pro qm). Denne procedure kan dog kun udføres af specialiserede virksomheder.
Ydervægsisolering er udelukket på historiske eller fredede udvendige facader og på klinkerbygninger. I disse tilfælde er der kun den indvendige isolering tilbage. Deres energibesparende effekt eksisterer stadig 50 procent. En professionel bør dog gøre det her. Indvendig isolering fører til den såkaldte dugpunktsforskydning, hvilket kan resultere i betydelige strukturelle skader. En komplet dampspærre er vigtig, som forhindrer i de kolde måneder, at fugten trænger ind i den koldere væg og så dannes der skimmelsvamp. Den indvendige isolering af ydervægge med en tykkelse på 8 cm koster mellem 70 og 80 Euro pro qm.
LOFTTAG
Det er velkendt, at varmen stiger. Derfor sparer veltætte og varmeisolerede tage en masse dyr varmeenergi. Hvis loftet ikke er beboet, kun brugt som opbevaring, termisk isolering er særlig enkel og billig. Isoleringstykkelse op til 20 cm kan nemt lægges på øverste etage og beklædes med spånplader (30 Euro pro qm). Dette er særligt nemt med isoleringsmateriale, det, allerede dækket med læggebrædder, Varmeisolering og gangareal kan skabes i én operation (for eksempel "Kombirock" af Rockwool). Alternativ til gamle bygninger: Der er normalt et hulrum under gulvbrædderne i træbjælkeloftet. Det har denne i hvert fald 6 cm dybde, det kan betale sig at blæse celluloseflager i (for eksempel Isoflock).
TAGFLADER
Den mest effektive er en såkaldt spærisolering, hvor isoleringslaget ligger mellem spærene og tagstenene. Dette er dog en dyr variant, hvilket kun er umagen værd, hvis taget alligevel skal dækkes. Derfor er "mellembjælkeisolering" mere almindelig., monteres mellem bjælkerne i isoleringskilerne – et arbejde, hvilket ikke er noget problem for gør-det-selv-folk. Men vær forsigtig: Ikke gjort omhyggeligt, kuldebroer oprettes, hvor isoleringslaget kan fugte. Lige så vigtigt er dampspærren, som forhindrer indtrængen af fugtighed. Pris pr. kvm isoleret tagareal: f.eks. mellem 75 og 100 Euro.
VINDUE
I gamle bygninger er vinduerne den største varmelækage. Og det gælder ikke kun enkeltrudede. Selvom allerede den sædvanlige termoruder 50 Procent mindre ville slippe igennem, Moderne varmeisoleringsvinduer kan reducere energitabet med halvdelen igen. Termisk isoleringsglas har en inert gasfyldning i rummet mellem ruderne og en næsten usynlig metaldampbelægning på inderruden, som reflekterer den termiske stråling.
En almindelig fejl ved renovering af gamle bygninger er fjernelse af såkaldte sprossevinduer. Indvendige vinduesrammer hængte man tidligere på træafdækningen, som supplerede de udvendige vinduer i opvarmningsperioden og dannede en "luftpude". – effektiv varmeisolering.
Om kassevinduer rent faktisk skal udskiftes med nye vinduer, og hvilke isoleringstiltag der giver mening, det er bedst at tjekke en professionel energikonsulent på stedet.